Om Tarm Billard Klub 2000

 

 

 

Tarm Billard Klub 2000

Skolegade 13A, kælderen

6880 Tarm

(Vestjysk Gymnasium)

Vedtægter for Tarm Billard Klub 2000, vedtaget på generalforsamling d. 21 marts 2013. kan ses og downloades her: Klik her
Tarm billardklub er en aktiv klub med over 40 medlemmer.TBK 2000 er medlem af: Vestjysk Billard Union

 



Vores Historie

                                           
Klubben blev oprettet i 1970 under navnet “Tarm Billard Klub”. Klubben havde dengang til huse i Tarm Idrætscenter. Klubben blev  desværre nedlagt, idet der ikke var mulighed for at skaffe dækning for de stigende omkostninger. I året 2000 blev der fundet nye lokaler og klubben blev genoprettet. Deraf navnet “Tarm Billardklub 2000”. Det var John Holm, der tog initiativet til genopretningen af mulighederne for igen at kunne spille billard i Tarm. Klubbens nye adresse blev nu Nørremarksvej i Tarm, med beliggenhed i det gamle sikringsrum lige bag ved Falck stationen. Klubben var godt tilfreds med denne beliggenhed, men det var efterhånden blevet for trang. På opfordring fra medlemmerne arbejdede bestyrelsen i vinteren og foråret 2013 på at finde nye og mere egnede lokaler.  Det lykkedes bestyrelsen at finde nogle mere indbydende og egnede lokaler, som ligger centralt i byen. Her kunne der også blive plads til billardbord nummer 3. På et medlemsmøde og den efterfølgende generalforsamling blev det besluttet, at flytte klubben til de nye lokaler, selvom det også ville betyde en væsentlig stigning i kontingentet. Ved frivillig arbejdskraft lykkedes det i løbet af foråret og sommeren 2013, at indrette de nye lokaler der, hvor Tarm Billardklub 2000 i dag har til huse. Flytningen medførte – på grund af omkostningsstigninger – at man blev nødsaget til at fordoble kontingentet, til 1800 kr. pr år. Dette sammen med, at der efterfølgende kom lidt flere medlemmer i klubben, har gjort at klubben har en fornuftig driftsituation.
Kontingentet er med virkning fra 2020 indtil videre nedsat til 1.200 kr. pr. år.

 

Spillets Regler

 

 

 

Keglebillard er et udfordrende spil, men med regler der er nemme at lære.

Du har sikkert set det grønne billardbord, med 5 kegler, 1 rød og 2 hvide baller og en kø som spilleren støder med. Der stødes på den røde bal, som skal ramme en af de hvide baller, der så skal vælte så mange kegler som muligt. Der scores 2 point for hver kegle den hvide bal vælter, og 4 point hvis den røde rammer begge de hvide baller.

Du kan få en mere detaljeret oversigt ved at downloade denne PDF. , med reglerne, på Vestjysk Billard Unions hjemmeside.